Aarhus Jazz Orchestra

Aarhus Jazz Orchestra – “Miles for Miles”

Billetbestilling på
Tlf. 8689 1888
kontoret@ryhojskole.dk

Sted: Ry Højskole, Klostervej 36, 8680 Ry
onsdag
d. 9. marts
Kl. 19:30

Fortællinger om Miles Davis i ord og musik

Musik af – og fortællinger om – trompetisten Miles Davis.

Miles Davis’ betydning for jazzen kan ikke undervurderes, og med en række af toneangivende og ofte revolutionerende. Udgivelser som f.eks. Kind Of Blue, Bitches Brew, Milestones, Birth Of the Cool og Sketches of Spain har han gang på gang vist at jazzen er andet og mere end vi troede.

Miles Davis var en markant skikkelse i konstant forvandling og oprør, og han evnede gennem sin musikalske karriere, til sin død i 1991, aldrig at stå stille. ”I have to change, it’s like a curse.”, har han udtalt, og dét var drivkraften i hans musikalske virke.

Koncerten ‘Miles for Miles’ præsenterer et blandet repertoire fra Miles Davis’ mange udgivelser ledsaget af anekdoter, historieformidling og jazzet begejstring fra Naya Buric (radiovært på P8) og Rasmus Rosenørn (direktør for Rockmu­seet) som begge er med på scenen under koncerten. Koncerten ledes af dirigent Søren Møller.

Aarhus Jazz Orchestra består af nogle af de bedste musikere på den danske jazzscene, og har gennem årene arbejdet sammen med nogle af de største jazzikoner i vor tid, herunder Kurt Elling, John Scofield, Peter Erskine, Jamie Cullum, Jon Balke, David Sanborn, Melody Gardot, Geir Lysne, David Liebman, Dee Dee Bridgewater med flere. Orkestret høster gode anmeldelser for koncerter og udgivelser, og har flere gange været nomineret ved Danish Music Awards Jazz.

I 2016 vandt orkestret i kategorierne “Årets Danske Jazzudgivelse” og “Årets Danske Jazzkomponist” for Jakob Buchanans værk Requiem. I 2019 vandt orkestret med desuden “JazzDanmark-prisen” for projektet We, Robots – en pris, der hylder årets mest nyskabende koncertoplevelse.

Ud over at arbejde som turnerende pianist har Søren Møller komponeret til en række forskellige ensembler, heriblandt arrange­menter til DR Big bands 50-års fejring af Miles Davis’ monumentale udgivelse ’Bitches Brew’ i 2020.

Naya Buric er kendt fra DR P8 Jazz, hvor hun er vært på diverse programmer og kulturindslag herunder morgenprogrammet Snooze. Hun er en stærk frontfigur i formidlingen af jazz og blev i 2021 nomineret til den europæiske radiopris Prix Europa for podcasten Oh Freedom!

Rasmus Rosenørn er historiker og museumsinspektør på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur. Gennem mere end 10 år har Rasmus Rosenørn forsket i og formidlet det 20 og 21. århundredes populærkultur og musik. Rasmus Roseørn har kurateret flere udstillinger, er en erfaren foredragsholder og skribent og har senest udgivet bogen Beatlemania.

Koncerten er et nyskabende koncertformat, hvor formidlingen af musikken og dens kulturelle kontekst smelter sammen med musikken fra scenen. Publikum vil gå fra koncerten med en ny forståelse af Miles Davis og hans enorme indflydelse på vores musikkultur.

X

Tilmeld dig herunder!