Enrico Pieranunzi

Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk

Jazz i verdensklasse! Den italienske superpianist, Enrico Pieranunzi, og den ekvilibristiske, danske bassist Thomas Fonnesbæk.

Sted: Designmejeriet, Alhøjvej 2, Stilling, 8660 Skanderborg
Billetter
mandag
d. 25. marts
Kl. 20:00

Der er en eksplosion af energi, når duoen Enrico Pieranunzi & Thomas Fonnesbæk går på scenen. Her kan du opleve en superduo i verdensklasse med to eminente musikere, som på hvert deres instrument er i særklasse. Enrico Piernunzi har absolut gehør, og Fonnesbæk har synestesi (oplever musik som farver). Deres sammenspil resulterer i en oplevelse i særklasse af, hvad det menneskelige øre kan udøve – kombineret med musikernes tekniske niveau, hvor stort set alt kan lade sig gøre.

Enrico Piernunzi er en af verdens bedste pianister. Han har igennem sin mangeårige karriere arbejdet med mange af de allerstørste jazzmusikere i verden, f.eks. Lee Konitz, Chris Potter, Chet Baker, Joey Baron, Paul Motioan, Marc Johnson og mange andre. Hans diskografi er meget omfattende – mere en 60 cd indspilninger i eget navn og mellem 300-400 som sideman, er det blevet til, og han har som komponist bredt sig i mange forskellige genrer. Enrico Piernunzi er kendt for sin imponerende karriere som jazzpianist, men har sideløbende også haft en karriere som klassisk koncertpianist og har som klassisk pianist været ansat som professor ved konservatoriet i Rom, et af de fineste i verden. Han har desuden udgivet mange kendte, klassiske værker hvor han mest er kendt for sine fortolkninger af de store komponister fra baroktiden.

Den danske superbassist, Thomas Fonnesbæk, har igennem flere år spillet sig ind i en verdenselite af jazzmusikere med bl.a. Monty Alexander, Christian Sands, Justin Kauflin, Aaron Parks, Enrico Pieranunzi, John Taylor, Helge Lien, Paulo Freso, Harvey Mason, Stefano Bullmondo, Adam Baldych, m.fl.

På de hjemmelige breddegrader er han bl.a. kendt for sit duo-samarbejde med sangerinden Sinne Eeg. Duoen Eeg-Fonnesbæk har høstet fine anmeldelser ind verden over og modtog i 2015 en Danish Music Award. Derudover har han i de sidste 10 år spillet verden over med den svenske pianist Lars Jansson og hans Trio, og han har desuden igennem mange år arbejdet med Thomas Clausen, Mona Larsen, Lis Sørensen m.fl.

Koncerten er støttet af Kunstfonden og Kulturpuljen, Skanderborg Kommune.

X

Tilmeld dig herunder!