GIACOMO SMITH (AS)
JOE WEBB (P)
ANDERS FJELDSTED (B)
SNORRE KIRK (DR)
“ Snorre Kirk, the joy of classic jazz ” Le Monde (FR)
“..impossible to resist..as good, or even better, than the American orchestras playing this timeless music today” JazzMagazine (FR)
“..an ‘Ellington great-grandson…refined, elegant and mightily swinging” JazzThing (DE)
Med et stjernespækket orkester bestående af personlige og karakteristiske solister, og med et skræddersyet repertoire hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland, med seks anmelderroste udgivelser i bagagen, samt optrædener på nogle af verdens førende jazzfestivaler i Europa, USA og Asien.
Til Vinterjazzen 2023 har Snorre Kirk fornøjelsen af at byde velkommen til to af de mest fremtrædende profiler fra den yngre generation af britiske jazzmusikere, der som jazznation i disse år oplever en sand kreativ renaissance.
Saxofonisten Giacomo Smith er en af de mest toneangivende skikkelser i det britiske jazzmiljø, både som frontfigur og primus motor i det succesfulde orkester Kansas Smitty’s, og som ophavsmand til jazzklubben af samme navn, samt som solist med alt og alle fra Jamie Cullum til Wynton Marsalis.
Klaverfænomenet Joe Webb tilhører samme generation, og betragtes som værende et af Englands helt store fremadstormende klavertalenter.
Med bassisten Anders Fjeldsted til at fuldende kvartetten, vil vi her få mulighed for at opleve hvordan den klassiske jazz kan lyde i 2023 på begge sider af kanalen!
Links:
Facebook: www.facebook.com/snorrekirk
Instagram: www.instagram.com/snorrekirk
Web: www.snorrekirk.dk
Lyt til Giacomo Smith her:
Koncerten er støttet af Kuktursamvirket, Skanderborg Kommune